Dino Compagni er omtalt andre steder på denne hjemmeside, hvor jeg har bragt uddrag af hans krønike, der blev afsluttet o. 1310. I forbindelse med en rejse til Firenze fandt jeg frem til de henveisninger til endnu eksisterende bygninger, som man kan finde i hans krønike. Jeg syntes selv, at det var en god måde at fornene fortid og nutid. Man vil bemærke, at Dåbskirken San Giovanni er med, men ikke Domkirken, og det skyldes naturligvis, at Domkirken ikke var bygget endnu på Compagnis tid. Herover ser man Casa di Dante, som er museet for Dante og som ligger omtrent, hvor digterens barndomshjem og som er fra samme tid. Bygningen til højre er Torre della Castagna, som omtales nedenfor. At det hedder Kastanjetårnet skyldes, at det var priorernes første mødested, og at afstemninger foregik ved at lægge en kastanje i en pose. Der er ikke billeder af alle bygninger, men det arbejder jeg på, men på grund af copyright kan jeg ikke blot kopiere det første det bedste billede, og mine egne billeder er gået tabt.
1,IV Torre della Castagna første opholdssted for priorerne 1282
”Vi, som jeg nævnte ovenfor, lykkedes med at overtale borgerne i en grad, så der blev valgt tre ledere fra gilderne, som skulle understøtte handelsmænd og håndværkere, hvor de måtte have behov: de var Bartolo søn af m. Iacopo de’ Bardi, Salvi del Chiaro Girolami og Rosso Bacherelli, og de mødtes i kirken San Brocolo. Selvbevidstheden voksede hos folket under disse tre, idet de kunne se, at de ikke blev udfordret, og den frie tale fra borgerne opildnede dem, når de talte om deres frihed og de fornærmelser, de havde modtaget, så deres dristighed blev forøget i en grad, så de gav regler og love, som vanskeligt kunne fjernes igen. Andre store sager gennemførte de ikke, men ud fra deres svage ledelsesposition udrettede de meget. Deres embede blev skabt på to måneder, idet de begyndte den 15. juni 1282, og da perioden udløb, blev der skabt en ny på seks, en for hvert kvarter i to måneder fra den 15. august 1282. De kaldte sig Priori dell’Arti (Gildernes priorer FA), og lod sig lukke inde i Torre della Castagna nær ved Badia, eftersom de ikke skulle frygte stormændene, og de havde lov til at stedse bære våben, ligesom de havde andre privilegier: der blev givet dem seks opvartere og seks fodsoldater.”
1,XIII 1,XIV 3,VIII Ognisanti kirken de sammensvorne mod Giano mødtes her, og Giano della Bella vandrede i klosterhaven.
Deltagerne i sammensværgelsen mod Giano henvendte sig til ham i Ognissanti kirken, hvor de var samlet for at reformere lovene: ”Se hvordan slagternes arbejde for at gøre ondt stadig forøges.” Og Giano svarede: ”Hellere vil jeg gå til grunde for byen, end at den skulle udholde det”, og han sørgede for at lave love mod dem. Ligeledes sagde de om dommerne: ”Se, dommerne bagtaler rektorerne til syndikatet, og af frygt bliver de uretfærdigt begunstiget af dem, og de trækker sagerne i langdrag i tre eller fire år og afsiger ikke dom for nogen sag, og ikke engang den, der frivilligt vil trække sin sag, kan få lov til det, for så meget er årsagerne og betalingen viklet sammen i et rod”. Idet han ret beklagede dem, svarede Giano: ”Vi laver love, som skal tøjle den slags ondskab”, Da de således havde tændt bål på retfærdigheden, sendte de hemmeligt bud til dommerne, slagterne og de andre gilder og påstod, at Giano krænkede dem og udfærdigede love rettet mod dem.”
”Jeg opdagede sammensværgelsen mod Giano en dag, da jeg Dino var sammen med nogle af dem til et møde i Ognissantikirken, og Giano vandrede i klosterhaven for at fordrive ventetiden. De sammensvorne udfærdigede en tvetydig lov, som ikke alle forstod, nemlig at enhver by eller borg, som måtte give ophold til en forvist fjende af folket, skulle erklæres som fjende. Dette gjorde de, fordi sammensværgelsen omfattede falske repræsentanter for folket for at forvise Giano og gøre ham til mål for folkets had. Jeg kendte til sammensværgelsen og nærede mistanke om, hvorfor de udarbejdede loven uden de andre medlemmer. Jeg afslørede for Giano sammensværgelsen vendt mod ham og viste ham, hvordan de gjorde ham til fjende af folket og gilderne, og at han ved at fortsætte med sine love ville få folket efter sig, at han skulle lade dem hvile og i stedet bruge sine talegaver til at forsvare sig. Og således gjorde han, idet han sagde: ”Hellere vil jeg gå til grunde for byen, end at sådanne ugerninger skulle blive støttet”.”
3, VIII Orto san Michele eller Orsanmichele Her lå loggiaen med den tilbedte Madonna og kornloftet ovenpå som blev brændt i 1304. Der er endnu rester af loggiaen i murene og to af søjlerne er hule, så kornet kunne løbe ned fra kornloftet. Her bestilte de sorte den græske ild, der satte byen i brand.
”Lederne af de sorte havde beordret brug af græsk ild, idet de havde tænkt, at det nok ville komme til sammenstød, og de kom til forståelse med en vis ser Neri Abati, prior i San Piero Scheraggio. Han var en slet og udsvævende mand og fjendtligsindet over for sine fæller, og ham beordrede de til at skulle ordne den første brand. Det gjorde han den tiende juni 1304 i sine fællers hus på Orto San Michele. Fra Mercato Vecchio skød man brandpile mod Calimala, hvor ilden voksede til en størrelse, så den ikke kunne bekæmpes, så den sammen med den første ildspåsættelse nedbrændte mange huse og paladser og boder.
I Orto San Michele lå der en stor loggia med et bederum for vor Frue, hvor der til bøn var opsat mange voksbilleder. Da ilden fik fat i dem, voksede heden, og alle husene rundt om stedet brændte ned sammen med lagrene i Calimalas og alle boder rundt om Mercato Vecchio lige til Mercato Nuovo samt Cavalcantiernes huse, og det fortsatte i Vacchereccia og Porta Santa Maria helt frem til Ponte Vecchio. Man sagde, at der brændte mere end 1900 større bygninger og der var intet, man kunne stille op imod det.”
1,XXIII Santa Trinita mødested for de sortes sammensværgelse. Her er Compagni også begravet uden at graven er kendt. Der er opsat en mindesten i 1700-tallet. Ved mit besøg i 2018 kunne jeg ikke finde den.
” Eftersom de ikke var tilfredse med disses tilbagevenden mødtes m. Geri Spini, m. Porco Manieri, m. Rosso dalla Tosa, m. Pazino de’ Pazi, Sinibaldo søn af m. Simone Donati, alle ledere af det andet parti, en dag med sine tilhængere i Santa Trinita med det forsæt at forjage cerchierne og deres tilhængere. De holdt et storråd, hvor de fremførte mange falske påstande, så efter en lang diskussion sagde m. Bondalmonte, en vis og moderat ridder, at det var for risikabelt og at det kunne medføre alt for meget ondt, og at man for nuværende ikke skulle påtage sig det. Dette råd tilsluttede hovedparten sig, for m. Lapo Salterelli havde lovet Bartolo søn af m. Iacopo de’ Bardi (der var omfattet af stor tillid), at sagerne ville blive ordnet på en ordentlig måde. Og uden at foretage sig mere gik man hver til sit.”
1,XXIV
” Modparten opfordrede vedvarende priorerne til at straffe ham, fordi han havde handlet mod Retsforordningen under rådslagningen i Santa Trinita for at danne en sammensværgelse og lave en aftale mod det siddende styre.
Under undersøgelsen af den formodede sammensværgelse, fandt man, at grev da Battifolle sendte sin søn sammen med dennes tilhængere og bevæbnede i forbøn for de sammensvorne. De fandt endvidere breve fra m. Simone de’ Bardi , hvori han skrev, at de skulle bage en stor mængde brød, så de folk der skulle komme, havde noget at leve af. Formålet fremstod klart af den sammensværgelse som rådslagningen i Santa Trinita havde bestemt, og derfor blev greven, hans søn og m. Simone idømt hårdeste straf.”
2,VI Palazzo Vecchio rådhus, det nye mødested for priorerne påbegyndt 1297. Compagni nåede at sidde i det endnu ufuldendte palads
” De sorte guelfer sendte bud og gjorde forberedelser til at Karl af Valois, som var ved hoffet, skulle komme til Firenze. Man deponerede 70.000 floriner som betaling for ham og hans riddere og bragte dem til Siena. Da han var ankommet der, sendte han sin klerk Guillaume de Perche, der var provencalsk ridder, som ambassadør til Firenze med breve fra sin herre. Han var en ondsindet og uredelig mand som, skønt han i udseende syntes god og venligsindet, var lige det modsatte.
Vel ankommet til Firenze besøgte de la Signoria (Prioratet) med stor ærbødighed og bad om tilladelse til at tale til Storrådet, hvilket de fik lov til. I rådet talte en advokat fra Volterra, som de havde bragt med. Han var en uærlig mand af svage evner, der talte meget usammenhængende. Han sagde, at det kongelige franske blod var kommet til Toscana udelukkende for at skabe fred på vegne af den hellige kirke på grund af den store kærlighed, som han nærede til byen og til kirken. Paven havde sendt ham i egenskab af en mand, som han kunne stole på, idet det franske kongehus aldrig havde forrådt hverken ven eller fjende, hvorfor man burde tage godt imod ham, når han måtte komme for at løse sin opgave.”
2,VIII Dåbskirken San Giovanni her indkaldte Compagni til fredsmøde
” Da nu tingenes tilstand var på denne måde fik jeg, Dino, et from og ærligt indfald, idet jeg forestillede mig følgende: ”Den herre vil se og finde alle borgerne splittede, og af det vil der følge megen uro.” På grund af det embede jeg havde og den store velvilje, som jeg mærkede hos mine kolleger, tænkte jeg på at samle mange gode borgere i kirken San Giovanni, og således gjorde jeg. Der mødtes alle fremstående borgere, og da tiden var inde, sagde jeg: ”Kære, ærede medborgere, I fik sikkert alle den hellige dåb i denne døbefont, en omstændighed, der tvinger og presser jer til at elske hinanden som brødre, og endnu mere fordi I besidder den ædleste by i verden. Der er iblandt jer opstået en del harme på grund af kappestriden om embederne, og som I ved har jeg og mine kolleger ved ed lovet at forlige dem. Denne herre kommer, og man bør vise ham ære. Ophæv jeres indbyrdes ævl og kælv og skab fred med hverandre, så han ikke skal finde jer splittede. Se bort fra alle fornærmelser og ond vilje, der har været mellem jer i det forgangne, de bør være glemt og begravet af kærlighed og velvilje over for jeres by. Sværg til hverandre ved denne hellige døbefont, hvori I fik den hellige dåb, for en god og varig fred, så at den herre, der er på vej, måtte finde alle borgerne forenede.”
Alle var enige i disse ord, og idet de lagde hånden på den hellige bog, svor de at skabe varig fred og forsvare byens embeder og retsorden. Da dette var gjort forlod vi dette sted. De ondsindede borgere, som af bevægelse fældede tårer og kyssede bogen, og viste sig som de mest bevægede, var de ledende i ødelæggelsen af byen. Jeg vil ved min ære ikke nævne deres navne, men jeg kan ikke tie med navnet på den første, som var Rosso dello Stroza, for han fik de andre til at følge sig. En mand der var uovervejet i tanke og handling, igangsætter af andre, og som ikke lang tid efter fik vægten af sin (falske) ed at mærke.”
3,IV Piazza Santa Maria Novella Her fejrede folket fredsaftalen med kys og fortsatte til piazza Santa Croce, hvor folkets regimenter marcherede hen for at ære kardinalen
” Den 26. April 1304, da folket var forsamlet på piazza Santa Maria Novella under tilstedeværelse af prioratet, blev der sluttet mange fredsaftaler, og der blev kysset på munden for at besegle den stiftede fred, og der blev lavet mange skriftlige aftaler og endvidere fastsat straffe for dem, der måtte modarbejde dem, og med olivengrene i hånden blev der stiftet fred mellem familierne Gherardini og Amieri. Så meget syntes freden at måtte glæde alle og enhver, så selv om der på samme aften faldt en stor byge, så drog ingen bort, og det så ikke ud som om nogen bemærkede det. Der var store glædesblus, kirkeklokkerne ringede, og man lykønskede hinanden, men i Gianfigliazzis palads, hvor der i tilfælde af kamp blev tændt mangt et blus, var der denne aften intet, og det blev meget omtalt af redelige borgere, som mente at de ikke var sindede for freden. Folkets regimenter gik til piazza Santa Croce, hvor de holdt en stor fest i kardinalens navn og under de bannere, som de havde modtaget af ham.”
2,V Santa Croce Dominikansk kloster og kirke
”Disse var de priorer, som indtog hvervet fra den 15. oktober 1301: Lapo del Pace Angiolieri, Lippo di Falco Canbio samt jeg, Dino Compagni, Girolamo di Salvi del Chiaro, Guccio Marignolli, Vermiglio d’Iacopo Alfani og Piero Brandini, retsbannerfører. De udnævnte drog til Santa Croce, fordi de andres embede endnu ikke var afsluttet. De sorte guelfer blev straks enige om at gå hen og besøge dem fire og seks ad gangen, hvilket skete og de sagde: ”Herrer, I er gode mænd, og sådanne har vores by brug for. I kender uenigheden mellem jeres borgere: og den er i nødt til at løse, for ellers vil byen gå til grunde. Det er jer, der har magten, og for at gøre dette vil vi tilbyde penge og personer af et godt og redeligt sind.” Det var mig, Dino, der svarede efter aftale med de øvrige. Jeg sagde: ”Kære og tro medborgere, jeres tilbud tager vi gerne imod, og vi vil straks benytte os af det: vi vil bede jer om at rådgive os og med et redebon sind, så at denne vor by kan nedlægge våbnene.” Således gik den første tid til spilde, idet vi ikke havde mod til at lukke portene og heller ikke til at aflyse rådslagningen med borgerne (de sorte guelfer FA), endskønt vi havde vor tvivl med hensyn til deres falske tilbud, da vi anså, at deres falske tale var et dække for deres ondskab. Vi lovede dem at drøfte freden, når det var nødvendigt at skærpe våbnene. Vi begyndte hos kaptajnerne i Guelfer Partiet, som bestod af m. Manetto Scali og m. Neri Giandonati, og vi sagde til dem: ”Ærværdige kaptajner, lad alle andre sager lægges væk og falde bort, og brug jeres tid til at skabe fred indenfor kirkens parti, og vores embede står til rådighed, for hvad I end vil efterspørge.”
3,XL
” En dag, da Paffiera Cavalcanti, en modig yngling, hørte at m. Pazino var gået ned ved Arnos flodseng ved Santa Croce med en jagtfalk og ledsaget af en enkelt tjener, steg han til hest sammen med nogle fæller og tog af sted for at finde ham. Da denne fik øje på dem, flygtede han ned mod Arno, og under forfølgelsen gennemborede han ham bagfra med en lanse, og da han var faldet i vandet, skar de halsen over på ham. Derpå flygtede de mod Val di Sieve, og således døde han på usleste vis.”