Ved at synke Frederik V i kanalen ønsker vi at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inde og uden for kunstakademiet. ” Denne sætning indgår i den erklæring som en institutleder på Charlottenborg og hendes ti studerende udsendte, efter at de havde stjålet en buste af Frederik V, smidt den i havnen og dermed ødelagt den. Her er det ikke selve hærværket, jeg vil beskæftige mig med. I stedet vil jeg tage udgangspunkt i den sproglige fejl, som de stiller til skue i deres manifest. Det drejer sig om en af mine gamle kæpheste.
Det er muligt at synke noget mad, men normalt dvs uden for vores fødeindtagelse er verbet / udsagnsordet at synke intransitivt, hvilket betyder at det ikke kan tage objekt / genstandsled. Dermed indgår det i en gruppe af verber, der optræder i par, hvor det ene verbum er transitivt og dermed kan tage objekt og det andet er intransitivt. Modpolen til at synke er at sænke. Ubåden sænker handelsskibet, der synker til bunds. De andre verber i denne gruppe er (det transitive nævnes først): lægge – ligge, sætte – sidde, stille – stå, sprænge – springe, vække – vågne og altså også sænke – synke. Der er en mere, som falder lidt udenfor standarden, og det er hænge – hænge, hvor forskellen først bliver synlig i datid: bøddelen hængte forbryderne, og der hang de til skræk og advarsel.
Nogle af disse verber volder større besvær end andre. Når vandalerne fra kunstakademiet åbenbart har problemer med sænke – synke, har de sikkert også problemer med lægge – ligge, som er det par, der volder flest problemer. Jeg har f.eks.netop modtaget en mail fra Sundhed.dk skrevet af en, der tager sig af Support- og brugerhenvendelser, hvor hun meddeler mig, at “Din region ligger løbende nye tider til vaccination mod COVID-19 op.” Nogle gange kan fejlen sikkert skyldes sjusket udtale, så det bliver vanskeligt at skelne mellem de to. Det er en fejl, der optræder meget ofte i dagspressen, så vore dages journalister er åbenbart ikke blevet korrekset for fejlen under uddannelsen, så vores uddannelsessystem må bære skylden for det. Jeg mener at kunne huske, at vi kaldte dette sproglige fænomen for aktive og passive verber, idet den transitive variant forudsætter handling, men den intransitive er uden aktiv handling: man sidder bare på stolen, som nogen satte hen til bordet. Hønen lagde et æg, som hun nu ligger og ruger på. Betegnelsen aktive og passive verber bruges ikke mere, jeg har i hvert fald ikke kunnet finde denne betegnelse på nettet i grammatikken men det var noget, der havde stor bevågenhed før i tiden i det, nogle negativt kalder den sorte skole. Fru Larsen på Skottegårdsskolen i Kastrup skulle nok vide at påpege sådan en fejl, og lektor Anker Møller på Vestre Borgerdyd Gymnasium ville også have sat fede røde streger i ens stil, hvis man ikke kunne finde ud af at skelne korrekt mellem de to typer verber.
Vi er ikke alene om dette fænomen. Det optræder i de fleste om ikke alle germanske sprog: setzen – sitzen på tysk, sätta – sitta på svensk og sette – sitte på norsk. På engelsk, hvor det germanske præg ikke er så fremtrædende, findes det også: set – sit og lay – lie f.eks.