Giovanni Villani er med sin Nuova Cronica den mest kendte krønikeskriver eller historiker fra 1300-tallets Firenze. Han blev født o. 1280 i en florentinsk handelsfamilie og deltog selv som voksen i forretningsverdenen. Fra denne position opnåede han også politiske embeder i første fjerdedel af 1300-tallet. Han skriver selv, at han begyndte at samle stoffet i år 1300. Han døde i pesten 1348, hvorpå først hans broder og derpå hans søn fortsatte arbejdet.
Giovanni Villani 10. Bog cxxxiii.
Forlæg: Giovanni Villani Nuova Cronica a cura di Giuseppe Porta, Fondazione Pietro Bembo / Ugo Guando Editore, Parma 1991 2. udgave 2007
Oversættelse FinnA
Hvem var digteren Dante Alighieri fra Firenze
I det omtalte år 1321 i juli måned døde Dante Alighieri fra Firenze i byen Ravenna i provinsen Romagna efter at være vendt tilbage fra sin udsendelse til Venezia for herrerne af Polenta, hvor han opholdt sig, og han blev begravet over for porten til den store kirke med store æresbevisninger i egenskab af digter og stor filosof. Han døde under forvisning fra Firenze Kommune i en alder af 56 år. Denne Dante var en agtværdig og indfødt borger i Firenzes Porta San Piero kvarter samt vores genbo. Hans forvisning fra Firenze skete, da messer Carlo af Valos af det franske kongehus kom til Firenze i året 1301 og forjagede det hvide parti, som det tidligere er blevet fortalt. Den omnævnte Dante hørte til de større ledere i vores by og dette parti, som var guelfisk, og uden anden skyld blev han forjaget og udvist sammen med dette parti, og han drog derfra til universitetet i Bologna og derpå til Paris samt andre dele af verden.
Han var meget lærd inden for næsten enhver verdslig videnskab. Han var en stor digter og filosof og retoriker såvel indenfor prosa og versedigtning som talekunst, den ædleste taler, rim i særklasse i den reneste og smukkeste stil som nogensinde er forekommet i vort sprog op til hans tid og sidenhen. I sin ungdom forfattede han bogen Vita Nuova d’amore, og da han befandt sig i eksil, digtede han tyve ypperlige sange om moral og kærlighed og blandt andre værker skrev han tre ædle epistler. Den ene sendte han til Firenzes styre, hvor han klagede over sin uretfærdige forvisning, den anden sendte han til kejser Henrik, da denne belejrede Brescia, idet han næsten profetisk bebrejdede ham for hans forlægning, den tredje sendte han til de italienske kardinaler i tomrummet efter pave Chimentos død, for at de skulle enes om at vælge en italiensk pave. Alt sammen på latin, højstemt med ypperlige og autoritative sætninger, hvilket blev meget omtalt af vise lærde.
Han forfattede endvidere La Comedia, hvor han i rene versemål og med store og skarpsindige spørgsmål om moral, natur, astrologi, filosofi og teologi, med nye og smukke skikkelser, sammenligninger og poesi beskrev og behandlede i 100 kapitler eller snarere sange om væren og tilstand i helvede, skærsild og paradis så højtragende, som man overhovedet kan omtale det. Ligesom i hans føromtalte traktat, hvor man kan se og forstå, hvem der har et skarpt intellekt. Han morede sig i denne komedie med at formulere sig i højlydt og bittert på en digterisk måde, måske lidt mere end det passer sig, men måske fik hans landflygtighed ham til det. Han skrev endvidere La Monarchia, hvor han behandlede kejsernes embede. Denne Dante var på grund af sine kundskaber noget indbildsk, stolt og nedladende og som en nærmest kluntet filosof forstod han ikke at samtale med almindelige mennesker, men på grund af hans andre dyder og kundskaber og store betydning som borger, synes det passende at give ham et varigt minde i denne vores krønike. Med alt han gennem sine ædle arbejder efterlader os af skrifter, skaber vi et sandt vidnesbyrd om ham og et ærefuldt ry til vores by.