Kan man sige: Han tog hans gode tøj og gik? Man får ikke en bøde for det, men høster heller ingen ære. Det hedder Han tog sit gode tøj og gik På samme måde som det hedder Mogens skar sig med kniven, hvis der er tale om en selvskader, hvorimod det hedder Mogens skar ham med kniven, hvis der er tale om en voldsmand. I begge tilfælde viser sin og sig tilbage til grundleddet (subjektet), som er Mogens. Sin og sig er refleksive, siger man.
Pronominer hedder på dansk stedord, fordi de kan stå i stedet for et andet ord for det meste et substantiv / navneord eller et proprium / egennavn dvs navn på en person, et sted eller lignende. Vi inddeler traditionelt stedordene i forskellige grupper, såsom personlige stedord: jeg, du, han/hun, vi, I, de. En speciel gruppe betegner et ejerforhold, dem kalder vi possessive pronominer eller ejestedord. De kan opstilles således:
| Ental | Refleksivt | Flertal | Refleksivt | |
| 1. person | min, mit, mine | ja, nej | vor, vort, vore, vores | ja, nej |
| 2. person | din, dit, dine | ja, nej | jeres | ja, nej |
| 3. person | sin, sit sine | ja | deres | ja, nej |
| 3. person | hans, hendes | nej |
Som man kan se bøjes nogle ligesom tillægsord (adjektiver) ud fra det ord, de lægger sig opad: min bog, mit bord, mine penge.
At de er refleksive betyder, at de viser hen til sætningens subjekt eller grundled: Hun tog min bog, hun tog din cykel, hun tog hans dyd, inden han tog hendes søster; i ingen af disse tilfælde refereres der tilbage til subjekt / grundled. Det gør der til gengæld i denne sætning: Mogens tog sin hat af, hvor der ikke er tvivl om, at Mogens tager sin egen hat af. Hvis der i stedet står: Mogens tager hans hat af, så er det en anden mands hat, han tager af.
I første og anden person i både ental og flertal ser vi at ejestedordene både kan være refleksive og ikke refleksive. De er refleksive, når de optræder i sætningen sammen med det tilsvarende (tal og person) personlige pronomen: Jeg tager min hat af, hvis du tager din af. Vi købte vores hus, samtidig med at I solgte jeres.
Det er der ingen problemer i. Problemer optræder imidlertid i 3. person ental, hvor vi kan operere med både sin og hans / hendes, der er genitivformer/ejefald af det personlige pronomen. Sin er som nævnt refleksivt, men det er hans / hendes ikke. Det er ikke korrekt sprogbrug at sige: Han tog hans gode tøj og gik. Det skal hedde: Han tog sit gode tøj og gik. Imidlertid støder man ofte på den forkerte formulering både på de sociale medier og i den trykte og elektroniske presse. Det hænger sandsynligvis sammen med, at det i visse egne af Jylland ikke er normalt at bruge sin / sit refleksivt. I stedet bruger man (ligesom i visse andre lande) hans / hendes. Med de mange jyder, der gennem årene er flyttet til København / Sjælland er denne lille unode flyttet med, og det er lidt synd, for det er et raffinement i sproget, at man kan skelne mellem det refleksive sin/sit, og det ikke refleksive hans / hendes. Det kan man som bekendt ikke på engelsk, hvor sætningen He took his purse både kan betyde, at han tog sin pung eller en anden mands pung. Det klarer man så ved at indføje et own for at klargøre, at det er hans egen pung.
På vort søstersprog norsk er der den finurlighed, at stedordet sin kan bruges til at danne ejefald/genitiv. Det har tidligere kun været brugt i talesprog og har ikke været højagtet, men brugen er vist ved at brede sig. Man kan således sige: Mari sin hest. Anders sit nye skap. Det kaldes Garpegenitiv efter en gammel betegnelse for de tyske hansekøbmænd i Bergen og Trondhjem, hvorfra det skulle stamme, og man skulle tillige kunne finde det i visse tyske dialekter samt i Afrikaans, boernes sprog i Sydafrika.
Det refleksive sin/sit har som nævnt indledningsvist sin parallel i det refleksive pronomen sig, der føjer sig i tredje person ental og flertal ved siden af ham/hende og dem, når de personlige pronominer bøjes i akkusativ og dativ, som er ens på dansk. Når de optræder i akkusativ og dativ hedder de genstandsled og hensynsled på dansk. I sætningen Mogens gav mig bogen er bogen genstandsled og mig er hensynsled.
Der er en del, der har besvær med at finde ud af brugen af henholdsvis sig og ham/hende. I en debattråd om Mette Bluhmes interview med Jes Dorph Petersen stod der følgende: Kaching! Lød det, da Mette Bluhme reflekterede al kritikken væk fra hende i BTs nye artikel. Hun havde nemlig fået hevet offerskjoldet op foran hende. Mette Bluhme er subjekt/grundled i den ene sætning og det personlige stedord hun er subjekt i den anden og i begge tilfælde skal der bruges det refleksive sig, der viser tilbage til Mette Bluhme og hun. Ellers lyder det, som om hun holder offerskjoldet op foran en anden kvinde. Der er stor forskel på at skrive: Han skød sig en kugle for panden og sætningen Han skød ham en kugle for panden. Som nævnt ovenfor bruges sig også i flertal: De trak sig ud af kampen , modsat De trak dem ud af kampem, som også kan være korrekt, men så trækker de nogle andre ud.