Hvordan bliver man radikaliseret? I mit tilf\u00e6lde skete det tidligt i tyverne og var en gradvis proces, det kulminerede med medlemskab af den s\u00e5kaldte pekingkommunistiske organisation KAm-l, Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister. Den ene af datidens 3 ml-bev\u00e6gelser. For nutidens l\u00e6sere m\u00e5 jeg hellere forklare, at ml i datiden – 70’erne – bet\u00f8d bev\u00e6gelser, der lagde afstand til Moskva-kommunismen og var positivt stemt for Kina og besl\u00e6gtede styrer. Og ikke tog afstand fra Stalins regime. De andre 2 ml-bev\u00e6gelser var KFml og MLE.<\/p>\n
Efter studentereksamen begyndte jeg at l\u00e6se kinesisk p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, ikke af politiske \u00e5rsager, men mere fordi jeg ikke vidste, hvilken retning mit liv skulle tage, og kinesisk l\u00f8d interessant, og mine morfor\u00e6ldre havde kendt den store svenske sinolog, Bernhard Karlgren, s\u00e5 kinesiskstudiet blev ikke anset som odi\u00f8st i min familie. \u00c5ret var 1969, og jeg boede hjemme hos mine for\u00e6ldre i Kastrup.<\/p>\n
Ved siden af studierne fik jeg arbejde p\u00e5 M\u00e6ndenes Hjem i Lille Istedgade som nattevagt, henholdsvis 2 og 3 gange om ugen. Overskuddet satte jeg ind p\u00e5 min b\u00f8rneopsparing, som jeg fik adgang til, da jeg fyldte 18 \u00e5r. I sommeren 1970 tog jeg p\u00e5 Thylejren i en uge, hvor jeg mistede min dyd, men ogs\u00e5 fandt ud af, at det halvanarkistiske liv med uofficielle ledere ikke lige var min kop te. En sensommerdag spillede Joan Baez p\u00e5 pl\u00e6nen i Tivoli, og jeg havde v\u00e6ret hjemme hos en ny bekendt for at spille guitar, s\u00e5 vi gik i Tivoli for at h\u00f8re Joan Baez. Der snakkede jeg med en pige, som jeg bl.a. fortalte om mit arbejde som nattevagt. Nogle n\u00e6tter senere stod hun i porten til M\u00e6ndenes Hjem, og jeg lukkede hende ind, og vi fik aftalt at m\u00f8des nogle dage senere. Det blev begyndelsen p\u00e5 et halvt \u00e5rs bekendtskab. Hun boede hos sine for\u00e6ldre med sin datter p\u00e5 et \u00e5r. Hun var tidligere narkoman og var blevet gravid under afv\u00e6nningen. Hun s\u00f8gte en bolig i K\u00f8bemhavn og havde f\u00e5et anvist en under tagsk\u00e6gget p\u00e5 en ejendom i Viborggade, men den var for d\u00e5rlig, mente hun. I min naive og forvirrede tilstand p\u00e5 dette tidspunkt af mit liv ville jeg k\u00f8be en lejlighed, s\u00e5 vi kunne flytte sammen.<\/p>\n
P\u00e5 dette tidspunkt havde politikerne tilladt udstykninger af den gamle boligmasse til ejerlejligheder. Jeg fandt en lejlighed p\u00e5 Cumberlandsgade for enden af Holmbladsgade i Sundby p\u00e5 Amager. Ejendommen var ejet af et stort ejendomsadministrator firma, Gangsted Rasmussen, og salget blev formidlet af ejendomsm\u00e6gler Gerda Larsen med kontor i Vester Voldgade. Til mit held var hun s\u00f8d, redelig og p\u00e6dagogisk, og hun tog sig tid til gennemg\u00e5 alle papirerne med mig, s\u00e5 jeg var rustet til at blive boligejer i en alder af 20 \u00e5r. Da alt var ordnet, fortalte jeg mine for\u00e6ldre, at jeg havde k\u00f8bt en lejlighed. Jeg t\u00e6nker stadig p\u00e5 engang imellem, hvad det siger om vores familie eller om mig. Mine for\u00e6ldre bes\u00f8gte mig \u00e9n gang, mens jeg renoverede lejligheden.<\/p>\n
Lejligheden kostede 50.000 kr., og jeg lagde 10.000 kr. i udbetaling. Terminen var halv\u00e5rlig p\u00e5 2.000 kr., og de m\u00e5nedlige f\u00e6llesudgifter var omkring 100 kr. Hvis jeg husker ret, havde jeg n\u00e6sten 20.000 kr. p\u00e5 min b\u00f8rneopsparingakonto, s\u00e5 jeg var rustet b\u00e5de til f\u00f8rste termin og til de n\u00f8dvendige indk\u00f8b. Connie, m\u00e5let for mit lejlighedsk\u00f8b, var imidlertid ikke interesseret, for hun var i mellemtiden flyttet sammen med barnets far, der var gr\u00f8nl\u00e6nder og pusher, i den samme lejlighed, som hun tidligere havde afvist.<\/p>\n
Det var en tid med j\u00e6vnlige store demonstrationer mod USAs krig i Vietnam. Jeg havde deltaget i flere og der k\u00f8bt Vietnamkomiteernes blad, Vietnam Solidaritet. Bag p\u00e5 bladet var der en talon, man kunne klippe ud og sende ind for at s\u00f8ge om medlemskab af Vietnamkomiteerne. S\u00e5 det gjorde jef en dag, da jeg kedede mig. Efter et stykke tid, var der smidt en seddel ind ad brevspr\u00e6kken om et m\u00f8de i Amager Vietnamkomite, som jeg blev inviteret til.<\/p>\n
M\u00f8det blev holdt i en villa p\u00e5 Gimles alle p\u00e5 Amager, ejet af et l\u00e6rerpar. Vi sad i et lille loftsrum, ca. 5 personer, l\u00e6reren Knud, en tidligere kommunist, hans kone Lise, Johnny, der var smed p\u00e5 Holmen, fl\u00e5dens v\u00e6rft. Typografen Knud P. var vist ogs\u00e5 til stede. P\u00e5 disse m\u00f8der planlagde man indsamling af penge til FNL, befrielsesbev\u00e6gelsen i Sydvietnam p\u00e5 giro 1616, ops\u00e6tning af plakater mv. Det var ulovligt at ops\u00e6tte plakater uden tilladelse, s\u00e5 det foregik om aftenen, hvor man holdt skarpt \u00f8je med politiet. P\u00e5 et tidspunkt flyttede vi m\u00f8derne bed i Knuds ombyggede garage, der kom flere til og det blev foresl\u00e5et, at vi skulle gennemg\u00e5 “politisk skoling”. Vietnamkomiteerne var jo ikke opst\u00e5et ud af ingenting. De havde rod i den organiserede, politiske venstrefl\u00f8j omkring DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk Folkeparti, SF og udbryderne fra SF, Venstresocialisterne mv. P\u00e5 et tidspunkt splittedes modstanden mod Vietnamkrigen p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om indsamling til v\u00e5ben kontra udelukkende humanit\u00e6r bistand, og Vietnamkomiteerne opstod som en partipolitisk uafh\u00e6ngig bev\u00e6gelse.<\/p>\n
Det var p\u00e5 disse skolingsaftener i garagen p\u00e5 Gimles All\u00e9, at jeg blev introduceret for den Dialektiske og Historiske Materialisme. For en intellektuelt s\u00f8gende sj\u00e6l som jeg, var det lidt af en \u00e5benbaring, der fik mig til at s\u00f8ge mere viden i st\u00f8rre og mere grundige v\u00e6rker om marxismen.<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt splittedes Vietnamkomiteerne. En fl\u00f8j ville \u00e6ndre dem til en Venskabsforening og beskyldte den anden fl\u00f8j, hvor Amager Vietnamkomite stod, for bl.a. partiforberende virksomhed. Denne fl\u00f8j dannede s\u00e5 Forbundet mod Imperialisme, der fik kontorer i Huset i Magstr\u00e6de i Indre K\u00f8benhavn. Nu udvidede vi solidaritetsarbejdet til stort set hele verden. Intet var for sm\u00e5t, hvilket n\u00e6sten kunne give parodiske situationer, som da en demonstration mod Shaens styre i Iran var s\u00e5 lille, at vi gik p\u00e5 fortovet ved Gr\u00f8nningen, mens denonstrationslederen gik i spidsen og hyggesnakkede med politiinspekt\u00f8ren.<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt var det ikke mere nok. Vi \u00f8nskede politik p\u00e5 et h\u00f8jere plan og tog kontakt til KAml for evt. at blive knyttet til dem. Knud og hans kone forsvandt hurtigt fra samarbejdet. Jeg tror, han havde regnet med at blive en del af ledelsen, men det gik ikke. KAml p\u00e5 dette tidspunkt med Finn S\u00f8rensen i spidsen optog kun “rigtige” arbejdere som fuldgyldige medlemmer. Alle andre kunne blive sympatis\u00f8rer. S\u00e5 det blev vi, Merete min sambo og senere f\u00f8rste kone og jeg + et par andre. P\u00e5 dette tidspunkt fors\u00f8gte KAml at oprette “celler” p\u00e5 de st\u00f8rre industriarbejdspladser, hvilket var lykkedes p\u00e5 LKnes i Haraldsgade og B&W. Politisk set stod man ret langt p\u00e5 yderste venstrefl\u00f8j og kaldte socialdemokratiet “socialfascistisk” i stil med tyvernes forhold i Tyskland mellem kommunistpartiet og socialdemokratiet, og man mente, at Sovjetunionen f\u00f8rst degenererede efter Stalin-<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt blev det besluttet, at vi skulle udgive et “masseblad”, alts\u00e5 et blad henvendt til “masserne”. Det gjorde vi s\u00e5, og jeg blev medskribent i redaktionen, og samtidig var hver eneste l\u00f8rdag formiddag optaget af at st\u00e5 foran Amagercentret og s\u00e6lge bladet. I starten gik salget godt, men s\u00e5 begyndte KFml at udgive Arbejderavisen, og endnu senere kom MLE ogs\u00e5 med deres blad Arbejderen, s\u00e5 konkurrencen var stor, og folk blev irriterede over at l\u00f8be spidsrod mellem forskellige aviss\u00e6lgere. (“Arbejderen” er det eneste af disse ml-blade, der endnu eksisterer).<\/p>\n
P\u00e5 dette tidspunkt gik al fritid og alt \u00f8konomisk overskud til politisk arbejde. Man havde mange bekendte, men kun indenfor bev\u00e6gelsen. Ingen andre kunne holde en ud, s\u00e5 man levede et isoleret liv uden mulighed for refleksion og eftertanke. Igennem nogle \u00e5r \u00e6ndredes den politiske linje i bev\u00e6gelsen, efterh\u00e5nden som Finn S\u00f8rensen – lidt ondt sagt – l\u00e6ste sig igennem Kommunistisk Internationales historie. S\u00e5 fra den ekstreme “socialfasciameperiode” gik vi over til parolen om “Enhedsfronten”, der ogs\u00e5 henviste til situationen i Tyskland i starten af 30’erne. Derfor lancerede vi en parole om en Arbejderregering, der skulle omfatte Socialdemokratiet og venstrefl\u00f8jen. P\u00e5 dette tidspunkt arbejdede jeg p\u00e5 NKTs r\u00f8rv\u00e6rk p\u00e5 Amager sammen med et par kammerater. Vi fik vedtaget en resolution p\u00e5 Klubbens generalforsamling, der opfordrede til en arbejderregering. N\u00e6ste morgen stod Palle udenfor porten og solgte Arbejderbladet med en stor overskrift, der kr\u00e6vede en arbejderregering. Da jeg s\u00e5 ham, bandede jeg indvendigt. Det socialdemokratiske flertal i klubben f\u00f8lte, at de var blevet taget ved n\u00e6sen, og de vedtog, at resolutionen f\u00f8rst skulle udsendes efter 50 \u00e5r!<\/p>\n
Hver gang, der skete et politisk skifte, kom der uv\u00e6gerligt en politisk afskalning i organisationen. Det skete ogs\u00e5, da den politiske linje sagde, at man skulle stemme p\u00e5 DKP ved folketingsvalget. For de fleste var parolen uforst\u00e5elig. De mente, at hvis man opfordrede til at stemme p\u00e5 DKP, var det fordi, man var enig med dem, men det var ikke s\u00e5dan, det var. Tv\u00e6rtimod. Meningen var, at “masserne” skulle se DKPs sande ansigt, hvis de blev st\u00f8rre og fik mere magt. De ville blive demaskeret! Det var der bare ingen, der forstod, naturligvis.<\/p>\n
Sidst i 70’erne bredte der sig en vis tr\u00e6thed i organisationen, og folk begyndte at sive. Finn S\u00f8rensen var n\u00e5et til Folkefronten i Kominterns historie. KFml kaldte sig Kommunistisk Arbejderparti og havde fremgang. S\u00f8mandsforbundets leder Preben M\u00f8ller Hansen startede F\u00e6lleskurs, og Finn S\u00f8rensen og resterne af KAml s\u00f8gte derhen, men Merete og jeg kom til at tilh\u00f8re “siverne” uden egentlig at tage noget politisk opg\u00f8r. Vi var lige blevet for\u00e6ldre og flyttede kort efter v\u00e6k fra Amager. Den mange\u00e5rige chefredakt\u00f8r for Arbejderbladet, Poul Villaume, nedlagde sit job og begyndte at l\u00e6se historie p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, hvor han senere blev professor. Finn S\u00f8rensen var blevet formand for de K\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere og gik med i Enhedslisten, da den blev dannet og sad flere \u00e5r i Folketinget for partiet som socialordf\u00f8rer.<\/p>\n
Selv blev jeg desillusioneret og afradikaliseret, og med tiden fandt jeg et helt andet st\u00e5sted, milevidt fra de ti ungdoms\u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvordan bliver man radikaliseret? I mit tilf\u00e6lde skete det tidligt i tyverne og var en gradvis proces, det kulminerede med medlemskab af den s\u00e5kaldte pekingkommunistiske organisation KAm-l, Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister. Den ene af datidens 3 ml-bev\u00e6gelser. For nutidens l\u00e6sere m\u00e5 … L\u00e6s resten