Gennem flere \u00e5r har den udbredte brug af ordet populisme og det afledte populist irriteret mig, n\u00e5r jeg l\u00e6ser dagspressen eller ser tv \/ h\u00f8rer radio. If\u00f8lge Den danske Ordbog skulle det v\u00e6re h\u00f8rt i dansk f\u00f8rste gang i 1971 (det var samtidig med at Glistrup dukkede op), men s\u00e5 vidt jeg kan bed\u00f8mme, er brugen accelereret gennem de seneste ti til femten \u00e5r. Definitionen p\u00e5 populisme er i Den danske Ordbog: \u201dbestr\u00e6belse p\u00e5 at vinde den brede befolknings gunst ved at forenkle fremstillingen af vanskeligt forst\u00e5elige (samfunds)forhold og ved at forholde sig kritisk til samfundets etablerede autoriteter\u201d. Udtrykket rubriceres tillige som neds\u00e6ttende.
I lang tid h\u00f8rte brugen af ordet t\u00e6t sammen med debatten for og imod indvandring fra is\u00e6r mellem\u00f8sten, og derfor h\u00f8rte det ul\u00f8seligt sammen med Dansk Folkeparti og dets ledende medlemmer, der alle var populister. Nu synes brugen af ordet udvidet, idet jeg for nylig i en avis m\u00f8dte udtrykket venstrepopulisme.
Det g\u00f8r ikke brugen af ordet bedre i nogen som helst forstand. Essentielt er ordet et sk\u00e6ldsord og derfor upr\u00e6cist og ikke objektivt. Det er altid andre og nogle, man er uenig med, der er populister. Man inviterer ikke til rundbordssamtale mellem en liberal, en socialist, en nationalkonservativ og s\u00e5 en populist, for der er ingen, der vil kalde sig selv populist, hvorimod de andre begreber er nogenlunde veldefinerede.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er i dette min irritation har sin rod, for n\u00e5r man i medierne bruger ordet, giver man det karakter af noget objektivt, som om man kan karakterisere Pia Kj\u00e6rsgaard som populist ud fra nogle objektive kriterier, der omfatter hendes holdning til migration og dansk kultur. Det kan man ikke. Man kan v\u00e6re uenig med hende og argumentere ud fra sin opfattelse, men man kan ikke kortslutte den demokratiske dialog ved at give sin modpart et sort stempel med ordet populist<\/em>. Gennem flere \u00e5r har den udbredte brug af ordet populisme og det afledte populist irriteret mig, n\u00e5r jeg l\u00e6ser dagspressen eller ser tv \/ h\u00f8rer radio. If\u00f8lge Den danske Ordbog skulle det v\u00e6re h\u00f8rt i dansk f\u00f8rste gang i 1971 … L\u00e6s resten
Sprogligt set er ordet konstrueret ud fra det latinske populus, der betyder et folk eller folket f.eks. i den forkortelse, man kan m\u00f8de s\u00e5 mange steder i Rom: SPQR, Senatus pupulusque Romanus, Det romerske senat og folk. Dermed er det i familie med et andet ringeagtende ord p\u00f8bel og kan m\u00e5ske betragtes som dets arvtager. P\u00f8bel stammer ogs\u00e5 fra populus, men har v\u00e6ret vejen forbi frankrig og ordet peuple. I ordbogen lyder definitionen p\u00e5 p\u00f8bel s\u00e5ledes:
ringeagtet gruppe af personer som tilh\u00f8rer en laverest\u00e5ende samfundsklasse, eller som man synes udviser mangel p\u00e5 kultur SPROGBRUG ofte neds\u00e6ttende<\/em>
Dermed ligger det jo lige for, hvad mods\u00e6tningen til populisme \/ populist er: elitisme \/ elitist, men lur mig om de der bruger ordene populisme \/ populist, vil kalde sig selv for elitister, for det er et fyord i dagens samfund, hvor ingen tilh\u00f8rer eliten, og hvor ingen s\u00f8ger magt, men kun indflydelse osv. P\u00e5 mange m\u00e5der minder ordet om det gamle begreb at snobbe nedad<\/em> , som <\/em>vist ikke bruges s\u00e5 meget mere, fordi det fik for meget pr\u00e6g af finkulturel rynken p\u00e5 n\u00e6sen ad den folkelige kultur.
Hvad er s\u00e5 min konklusion? Populisme er et sk\u00e6ldsord, der bruges af en del af samfundseliten mod en anden del af samfundseliten, som man ikke mener, tjener elitens interesser, men undergraver dem ved at lefle for p\u00f8belens opfattelser. Det er doven brug af en ordkasse, hvor man n\u00e6rmest bevidstl\u00f8st kan h\u00e6lde, hvad som helst nedi uden kvalificerede argumenter.<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"