{"id":328,"date":"2024-12-01T14:41:18","date_gmt":"2024-12-01T14:41:18","guid":{"rendered":"http:\/\/finnamundsen.dk\/?page_id=328"},"modified":"2024-12-01T14:41:18","modified_gmt":"2024-12-01T14:41:18","slug":"grynte-ville-grisene","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/grynte-ville-grisene\/","title":{"rendered":"Grynte ville grisene…"},"content":{"rendered":"

“Grynte ville grisene, om de vidste, hvad Galten led”<\/em>. Nogenlunde s\u00e5dan kan jeg stadig huske, at der stod i den lille historiebog, som fortalte os om Regnar Lodbrog i fru N\u00f8rg\u00e5rds historietimer i 3. eller 4. klasse p\u00e5 Skotteg\u00e5rdsskolen i Kastrup. S\u00e6tningen blev udtalt i hans sidste stund i engelske Kong Ellas ormeg\u00e5rd. Der var ovenik\u00f8bet en tegning til at illustrere hans sidste r\u00e6dselsfulde \u00f8jeblik.<\/p>\n

At jeg kan huske noget, der g\u00e5r mere end 60 \u00e5r tilbage, viser tydeligt, hvilken magt, der ligger i velklingende strofer i sproget. Det var vel derfor digtningen opstod i tidernes morgen og fortsatte frem til kn\u00e6kprosaen. Fru N\u00f8rg\u00e5rds indlevende undervisning bidrog selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5.<\/p>\n

Citatet stammer fra Saxos Gesta Danorum, men jeg er ikke helt klar over fra hvilken overs\u00e6ttelse, da Saxo skrev p\u00e5 latin. Muligvis Frederik Winkel Holms. I 2005 kom der en ny overs\u00e6ttelse ved Peter Zeeberg, som ogs\u00e5 kunne f\u00e5s med den originale latinske tekst udgivet af Karsten Friis-Jensen p\u00e5 venstre side og den danske overs\u00e6ttelse p\u00e5 den h\u00f8jre. I den nye danske overs\u00e6ttelse lyder citatet s\u00e5ledes: “Hvis grisene kendte ornens pinsler, ville de ganske bestemt bryde ind i stien og ile den plagede til hj\u00e6lp.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Det lyder lidt fladt og uden det swung, der kan b\u00e6re det som et minde i mere en 60 \u00e5r. Muligvis er det mere korrekt. Mit latin har ikke v\u00e6ret aktiveret siden gymnasiet, s\u00e5 jeg har sv\u00e6rt ved at gennemskue den latinske originaltekst. Den lyder: “Si sucule uerris supplicium scissent, haud dubio irruptis haris afflictum absoluere properarent.”<\/em> Jeg vil ikke vove mig ud i en ordret overs\u00e6ttelse, men opslag p\u00e5 de enkelte ord viser langt hen ad vejen mere overensstemmelse ned den nye overs\u00e6ttelse end med den gamle. Men ogs\u00e5 p\u00e5 latin er der efter min mening og geh\u00f8r lidt mere swung. Hvilket f\u00f8rer mig hen til min pointe: at vi idag er blevet for bange for at virke h\u00f8jtragende, svulstige, bruge retoriske kneb som alliteration (bogstavrim), og rytme i form af versef\u00f8dder. Sproget bliver fladt og passer til sangen “P\u00e5det j\u00e6vne, p\u00e5 det j\u00e6vne, ikke i det himmelbl\u00e5”.<\/em><\/p>\n

Det er det samme f\u00e6nomen, vi m\u00f8der i de nye bibelovers\u00e6ttelser.<\/p>\n

Julen n\u00e6rmer sig og man bruger stadig den udgave af Juleevangeliet i kirkerne op til jul, som vi kender s\u00e5 godt: “Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folket\u00e6lling i hele verden.” Den er stadig den officielle overs\u00e6ttelse i Folkekirken, men der forberedes en ny officiel overs\u00e6ttelse, der skal komme i 2036. Og her kan man da godt frygte resultatet, for i 2020 udkom en overs\u00e6ttelse af det Ny Testamente p\u00e5 “nudansk”.<\/p>\n

Her lyder indledningen s\u00e5dan: “P\u00e5 den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folket\u00e6lling i hele Romerriget.” Ord og ordstillinger er \u00e6ndret betragteligt med det resultat, at denne meget anvendte religi\u00f8se tekst forfladiges og forsimples. Statholder \u00e6ndres til guvern\u00f8r. En guvern\u00f8r har man i Californien eller Texas. Josef “var af Davids hus og sl\u00e6gt” bliver til “Josefs familie nedstammede direkte fra Kong David.” “Krybbe” bliver til “foderkrybbe”, \u00e5benbart fordi man ikke tror danskere ved, hvad en krybbe er. “en himmelsk h\u00e6rskare” bliver til “en hel h\u00e6r af himmelske v\u00e6sener sammen med englen”. \u00a0Lovprisningen som de synger til sidst og som l\u00f8d: “\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8je og p\u00e5 jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” er ikke l\u00e6ngere en lovprisning, men blot en sang: “Vi hylder Gud i den h\u00f8jeste himmel. Han kommer med fred til mennesker p\u00e5 jorden, til dem, som han har udvalgt.”<\/p>\n

Jeg tror, at de der har besluttet at overs\u00e6tte biblen til nudansk, har gode hensigter og tror, at man kan n\u00e5 ud til flere ved at modernisere sproget, og jeg vil gerne indr\u00f8mme, at over \u00e5rhundreder kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt. Pr\u00f8v blot at l\u00e6se fortalen til Jyske Lov fra 1200-tallet. Men religi\u00f8se tekster fungerer p\u00e5 en anden m\u00e5de og et andet plan end blot som informationsb\u00e6rer. Den skal v\u00e6re h\u00f8jtidelig, ja h\u00f8jtragende, bombastisk, den skal ikke sige undskyld, fordi den er her, og hvis den kr\u00e6ver lidt for at s\u00e6tte sig ind i den, s\u00e5 tager den interesserede det gerne p\u00e5 sig. Den uinteresserede er fuldst\u00e6ndig ligeglad med, hvordan den er skrevet. Hvis man vil indfange Hassan og Katrine fra N\u00f8rrebro, s\u00e5 er det ikke formuleringerne, der forhindrer det. M\u00e5ske tv\u00e6rtimod. M\u00e5ske indfanges de af det h\u00f8jtidelige i sproget og budskabet, som gerne m\u00e5 v\u00e6re pakket p\u00e6nt ind.<\/p>\n

Den f\u00f8rste italienske bibelovers\u00e6ttelse kom f\u00f8rst i 1947, fordi den katolske kirke ikke mente, at man kunne profanere de guddommelige ord ved at overs\u00e6tte dem til det sprog, som folk talte og forstod. S\u00e5 pr\u00e6sten l\u00e6ste en latinsk tekst op til gudstjenesten, som ingen forstod. Det er selvf\u00f8lgelig den modsatte pol, som er latterlig, men at udvise lidt beherskelse i moderniseringsbestr\u00e6belserne vil jeg da gerne anbefale. Det sprog, der tales p\u00e5 gaden, skal ikke v\u00e6re det samme, som der st\u00e5r i bibelen. I \u00f8vrigt hedder Det Ny Testamente “Den nye Aftale” i \u00a0den nudanske bibelovers\u00e6ttelse. Er man bange for, at b\u00f8rn og uskyldige sj\u00e6le skal blande det sammen med det papir, der fordeler afd\u00f8des gods og ejendele mellem arvingerne?<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Grynte ville grisene, om de vidste, hvad Galten led”. Nogenlunde s\u00e5dan kan jeg stadig huske, at der stod i den lille historiebog, som fortalte os om Regnar Lodbrog i fru N\u00f8rg\u00e5rds historietimer i 3. eller 4. klasse p\u00e5 Skotteg\u00e5rdsskolen i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-328","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/328","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=328"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":332,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/328\/revisions\/332"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}