{"id":305,"date":"2022-02-16T16:05:58","date_gmt":"2022-02-16T16:05:58","guid":{"rendered":"http:\/\/finnamundsen.dk\/?page_id=305"},"modified":"2022-02-19T14:46:33","modified_gmt":"2022-02-19T14:46:33","slug":"hosebaand-loevehjerte-og-det-anglonormanniske-sprog","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/hosebaand-loevehjerte-og-det-anglonormanniske-sprog\/","title":{"rendered":"Hoseb\u00e5nd, L\u00f8vehjerte og det anglonormanniske sprog"},"content":{"rendered":"

Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair skal sl\u00e5s til ridder af Hoseb\u00e5ndsornen, landets \u00e6ldste og fineste orden. Det er ikke alle briter begejsrede for, men den side vil vi ikke besk\u00e6ftige os med her. “The most noble order of the garter” <\/em>er navnet p\u00e5 engelsk, og den kan f\u00f8res tilbage til 1348, hvor kong Edward III grundlagde ordenen. Legenden siger, at oprindelsen til ordenen opstod unden en dans p\u00e5 slottet, hvor kong Edwards dansepartners bl\u00e5 hoseb\u00e5nd l\u00f8snede sig og faldt p\u00e5 gulvet under de omkringst\u00e5endes hovne smil. Kongen samlede galant hoseb\u00e5ndet op med ordene “Skam f\u00e5 den, der t\u00e6nker ilde derom”. S\u00e5dan plejer vi at overs\u00e6tte ordene, som ogs\u00e5 pryder ordensb\u00e5ndet p\u00e5 originalsproget: “Honi soit qui mal y pense”. Hovsa, det er jo ikke engelsk! N\u00e6, det h\u00f8rer til det fransknormanniske sprog, som blev talt af den engelske overklasse, siden Vilhelm Erobreren satte sig p\u00e5 den engelske trone i 1066 og delte magten med sine o. 200 normanniske baroner.<\/p>\n

Det sprog, som normannerne f\u00f8rte med sig til England, bestod f\u00f8rst og fremmest af den videref\u00f8relse af det latinske sprog, som fandtes i Nordfrankrig, kaldet Langue d’oil, mens den tilsvarende udvikling i Sydfrankrig kaldtes Langue d’oc, begge ben\u00e6vnelser ud fra ordet for “ja”, hvor oil <\/em><\/strong>siden blev til det nutidige “oui”. I nord var latinen vel ogs\u00e5 blevet blandet op med den germanske\u00a0dialekt frankisk, efter at dette germanske folk erobrede landet.<\/p>\n

Da Normandiet blev erobret af hovedsagelig danske og norske vikinger, blev der naturligvis talt dansk\/norsk blandt de herskende, men de m\u00e5 tidligt have annammet det lokale sprog blandet lidt op med nordisk og med latin som skriftsprog, men der indg\u00e5r ikke ret mange nordiske ord i den dialekt, der idag tales i Normandiet, men man kan vel g\u00e5 ud fra, at alt der vedr\u00f8rte s\u00f8fart, som var vikingernes kernekompetence, blev ben\u00e6vnt med nordiske vendinger. I hvert fald er det tilf\u00e6ldet med et af mine yndlingsord: boulevard, <\/strong><\/em>som kommer af det danske ord\u00a0bolv\u00e6rk<\/strong>.\u00a0<\/em><\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder tog normannerne deres sprog med til England og beholdt det som herskersprog frem til 1400-tallet. Det kaldes bl.a. i dag for anglo-normannisk. P\u00e5 de britiske kanal\u00f8er udviklede der sig forskellige afarter af dialekten. Overklassens og administrationens og retsv\u00e6senets sprog var s\u00e5ledes denne franske dialekt, mens almuen der tr\u00e6llede p\u00e5 jorden, talte angelsaksisk. Det sprog som de germanske indvandrere i 400-tallet havde med fra Angeln i det nuv\u00e6rende S\u00f8nderjylland og Saksen i det nuv\u00e6rende Nordtyskland. (I vor tid ligger Saksen l\u00e6ngere \u00f8stp\u00e5 i Tyskland.)<\/p>\n

Det var b\u00f8nderne, der passede dyrene i landbruget, og disse har stadig angelsaksiske navne: sheep, swine, calf, oxen, mens fort\u00e6ringen af k\u00f8det jo ikke mindst foregik i de h\u00f8jere kredse, og her finder vi stadig de franske navne: mutton, porc, veel og beef. En klassedelig af sproget, der har holdt sig i n\u00e6sten 1000 \u00e5r.<\/p>\n

Robin Hood er en fiktiv karakter, der stammer fra nogle sange i middelalderen, en \u00e6del r\u00f8ver, der tager fra de rige og giver til de fattige. I de moderne udl\u00e6gninger kommer Richard L\u00f8vehjerte hjem fra sit fangenskb i udlandet og giver Marians h\u00e5nd til Robin som \u00e6gteviv. Der er dog den hage ved de moderne udl\u00e6gninger, at Kong Richard sandsynligvis kun talte normannisk og en engelsk historiker har beregnet, at han alt i alt sikkert kun opholdt sig i England i seks m\u00e5neder. Resten af tiden var han i Normandiet eller i udlandet i krig.<\/p>\n

S\u00e5 det giver god mening, med den franske tekst p\u00e5 Hoseb\u00e5ndet: det var det sprog, der blev talt ved det engelske hof p\u00e5 den tid. (Apropos selve hoseb\u00e5ndet havde Poul Henningsen den udl\u00e6gning i erotikkens historie, at der var tale om et hygiejnebind, men han har vist aldrig underbygget det med kildehenvisninger.)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair skal sl\u00e5s til ridder af Hoseb\u00e5ndsornen, landets \u00e6ldste og fineste orden. Det er ikke alle briter begejsrede for, men den side vil vi ikke besk\u00e6ftige os med her. “The most noble order of the garter” … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-305","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/305","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=305"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/305\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":324,"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/305\/revisions\/324"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/finnamundsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=305"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}